Sociale tegn på mobning i en gruppe

Det er de færreste, der går igennem en hel barn- og ungdom uden at opleve mobning på enten nært eller fjernt hold. Alligevel kan det sommetider være svært at gennemskue, om det er mobning, der er på spil, hvis et barn mistrives.

Er dit barn i mistrivsel, kan det skyldes mange ting. Hvis dit barn ikke fortæller åbent om årsagen til mistrivslen, kan du blive sendt ud på et større efterforskningsarbejde for at finde ud af, hvor problemet ligger.

I dette blogindlæg præsenterer vi dig for nogle sociale tegn på mobning i en gruppe, fx i en klasse, og du får nogle råd til, hvordan du, som både forælder og lærer/pædagogisk personale, kan bekæmpe og forebygge mobning.

Eksempler på sociale tegn på mobning i en gruppe af børn eller unge

• Gruppen har udviklet en hård tone og måde at omgås hinanden, fx brug af skældsord, hån og dømmende udtalelser om hinanden
• Skolevægring eller ustabilt fremmøde til gruppens aktiviteter.
• Gruppens medlemmer mangler omsorg og interesse for hinanden, og inddrager ikke alle i gruppens fællesskab
• Gruppens medlemmer er stille og passive, fordi de er bange for at blive gjort til grin, eller at noget de siger eller gør, bliver brugt imod dem. Dette kaldes en vogterkultur.
• Splittelse i gruppen, så enkelte medlemmer udelukkes eller isoleres fra det øvrige fællesskab.
• Et gruppemiljø fyldt med konflikter og kontroverser – enten mellem enkelte medlemmer eller mellem grupper af medlemmer.
• Et negativt domineret hierarki i gruppen, hvor få medlemmer styrer, hvad der er tilladt og ikke tilladt for de øvrige gruppemedlemmer.
• At nogle medlemmer har et konstant behov for voksenhjælp til at tackle det sociale i gruppen.

Dette er ikke en udtømmende liste over sociale tegn på mobning i en gruppe af børn og unge. Mobning kan have mange andre effekter på gruppen og de enkelte medlemmer, men disse er nogle af de mest almindelige.

Har du opdaget, at dit barn på den ene eller anden måde er indblandet i mobning, står du måske i en ny situation. Du skal gøre noget – men hvad? Når mobningen er opdaget, har alle et ansvar for at stoppe den. Der skal arbejdes helhedsorienteret, men for overskuelighedens skyld, kan indsatsen opdeles i forskellige områder:

Antimobbeindsats i hjemmet

Er dit barn en del af en gruppe, hvor der sker mobning, er det vigtigt, at du ikke forventer, at fx en lærer eller pædagog tager sig af det. For at lykkes med at komme mobning til livs, skal der arbejdes hele vejen rundt om de børn, der er indblandet i mobningen. Derfor ligger en lige så stor del af arbejdet hos dig som forælder.

Det er vigtigt, at du:

• Taler med dit barn om dets oplevelser med den konkrete mobning. Kortlæg mobningen og undersøg fx hvem, der er indblandet, hvor ofte mobningen foregår, og hvordan.
• Giver klart udtryk for, at du ikke accepterer mobning – uden at skælde ud. Skældud øger dit barns oplevelse af stress, og det kan gøre dit barn uimodtagelig for din snak. Forsøg i stedet at skabe en nærværende kontakt med dit barn, hvor du på en saglig og bestemt måde får givet udtryk for din holdning til mobning.
• Sammen med barnet undersøger muligheder for at indgå i fællesskabet på en sundere, mere gavnlig måde.

Uanset om du er forælder eller lærer til et eller flere børn, der er indblandet i mobning, er det vigtigt at starte en dialog med hvert barn. I Myinnerme’s forløb om mobning, får du på voksen-sporet vejledning i, hvad du skal lægge vægt på i samtalen med hhv. mobberen, mobbeofferet og medløberen. Samtalens indhold og tilgang bør nemlig optimalt set tilpasses barnets rolle i mobningen.

Antimobbeindsats på klasse/gruppeniveau

Også i klassen eller i den pågældende gruppe, hvor mobningen foregår, kan der gribes ind. Mobning opstår som sagt i den sociale dynamik, der hersker i gruppen, og derfor bør indsatsen fokuseres herpå.

Er du fx lærer, kan du rette din indsats på klasseniveau, for på den måde at sikre, at alle i hele klassefællesskabet får udfoldet nogle nye roller og handlemuligheder. Alle elever skal gøres ansvarlige for at øge klassens trivsel og stoppe mobningen. Ikke at sige fra over for mobning, er det samme som at acceptere den. Men børnene skal have konkret vejledning til, hvad de kan gøre anderledes.

Når mobning bringes op i klassens plenum, er det vigtigt at have fokus på ikke at udstille sårbare elever unødigt. Derfor kan samtalen med fordel have et fremadrettet fokus, fremfor et bagudrettet fokus på den mobning, der allerede er sket.

Eleverne skal undersøge hinandens ressourcer, og blive enige om nogle ønsker for fremtidens klassefællesskab. Denne metode kan sætte elever fri af fastlåste roller og skabe en fælles klasseidentitet, der kan styrke elevernes fællesskabsfølelse. Således bliver indsatsens formål at forebygge mobning i fremtiden.

En forebyggende indsats kan handle om:

• Hvilken gruppe/klasse vil vi gerne være, og hvordan skal vi have det i gruppen/klassen?
• Hvordan kan vi sikre, at alle er med i fællesskabet?
• Hvilke regler har vi for, hvad man må gøre og sige over for hinanden?
• Hvordan kan vi hjælpe hinanden og være omsorgsfulde over for hinanden?
• Hvordan siger vi fra, og hvordan tager vi imod et afslag?
• Hvordan kan vi fokusere på hinandens styrker fremfor svagheder?
• Hvordan løser vi konflikter på den bedst mulige måde?
• Hvad gør vi, hvis der sker mobning?
• Hvilken rolle har lærerne ift. at forebygge mobning, og hvilken rolle har eleverne?

Skriv eventuelt gruppens/klassens svar ned i en kontrakt, som hver elev efterfølgende skal underskrive, for at tydeliggøre den enkeltes ansvar. Hæng efterfølgende et lamineret eller indrammet eksemplar af kontrakten op i klasselokalet, så eleverne hver dag bliver mindet om deres ansvar.

Skole-hjemsamarbejdet omkring mobning

At bremse mobning er en holdindsats. Lærere, forældre og relevante sociale og pædagogiske instanser, såsom fx PPR, skal sammen sætte fokus på klassens kultur og trivsel. Alle skoler har nogle retningslinjer, de følger, når de skal undersøge og rette op på et klassemiljø, fx ved forekomsten af mobning. Ofte arrangeres der temamøder eller undervisningsforløb for eleverne, hvor der sættes fokus på, hvordan man indgår i et fællesskab på en sund, konstruktiv måde.

En del af den helhedsorienterede indsats er at skabe et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet hos de børn, der er indblandet i mobningen.

Det er vigtigt, at fagpersonale og forældre får talt sammen om:

• Hvordan oplever hver af parterne hhv. barnet/børnene og klassen/gruppen?
• Hvordan er kulturen og trivslen i hjemmet?
• Har barnet/børnene venner i og udenfor skolen, fx fra fritidsaktiviteter?
• Hvad kan de voksne hver især gøre?
• Hvordan sikres et optimalt skole-hjemsamarbejde om barnets/børnenes fremtidige trivsel?

Ofte er det nødvendigt at inddrage hele forældregruppen i den klasse eller gruppe, hvor der foregår mobning. Ligesom at børnene bør arbejde på et klassekodeks, bør forældrene arbejde på et tilsvarende kodeks. Forældrene kan diskutere, hvordan de internt sikrer optimal åbenhed og samarbejde, når der opstår problemer, og hvordan de tackler det, hvis der opstår mobning igen.

Uanset om du er forælder eller lærer, og om dit barn er mobber, mobbeoffer eller medløber til mobning, er der hjælp at hente i Myinnerme’s program om mobning.