Styrer du dit skærmforbrug – eller er det blevet omvendt, så skærme nærmest styrer dig?

Går du og overvejer, om du skal bruge skærm mindre? 

Bliv klar over, hvad det handler om for dig, når du lytter til dette tema om mindre skærmforbrug – det er første skridt til at udvikle dit liv i den retning, DU ønsker. 

Temaer; Sundere skærmvaner er for dig, som savner et værktøj til at skabe sundere skærmvaner for dig selv. Temaet findes også til forældre, hvor du får inspiration til sundere skærmvaner for hele familien.

 

I dette tema har vi 4 lytteøvelser, som sætter fokus på

Hvorfor mindre skærmforbrug for dig?
Har du tænkt over, hvordan dit digitale liv påvirker dig?
Bruger du skærm når du keder dig? Eller når du vil flygte fra svære tanker og følelser?

Dit sociale liv vs. skærmtid
Vores liv er mere digitalt end nogensinde. Det er meget vanskeligt at forbyde teknologi, for den forsvinder nok ikke. Vi skal alle kunne navigere i den digitale verden såvel som den fysiske.

Dine skærme og din søvn
Har du overvejet at slå funktionen “Sengetid” til på din skærm? Hvilke fordele og ulemper ville der være ved at holde lidt skærmfri før sengetid?

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen
Sociale medier kan hjælpe dig med at holde kontakt med venner og familie i en travl hverdag. Du kan holde dig opdateret på f.eks. nyheder, læse artikler og søge oplysninger. Gaming kan give en kærkommen pause fra hverdagens udfordringer, hvor du spiller sammen med dine venner. Men når du bruger meget tid på skærmen, f.eks. på sociale medier, kan det bidrage til en følelse af stress, skabe bekymringer, give en oplevelse af ensomhed, lavt selvværd eller en oplevelse af at være udenfor et fællesskab.