Hvordan kommer man i gang med MYiNNERME

Af Marianne Ingeborg -

Har du lige netop købt et familieabonnement til MYiNNERME og står du med lidt tvivl, om hvordan du får skudt et forløb ordentlig i gang? Så læs endelig videre. 

 

MYiNNERME er lavet sådan, at forældre og barn kan køre sideløbende forløb, hvor de hver især gennemgår egne lytteøvelser, som begge handler om det samme emne. Ved at arbejde parallelt på denne måde, får du som forældre indblik i, hvordan du bedst kan støtte dit barn, mens dit barn får øvelser til at forstå sine problemer og til at lære at håndtere sine følelser. Det kan være, at du, som vidne til dit barns mistrivsel, er mere end klar til at komme i gang med at bruge appen, men at dit barn derimod ikke føler sig tip-top motiveret. 

Vi ved, at det kan være svært at få motiveret familiens barn eller teenager, særligt når de skal arbejde med det, der gør ondt. Derfor har vi fundet 7 tips til, hvordan du kan motivere din teenager til at bruge appen kontinuerligt – måske endda hver dag. På den måde kommer hele familien godt i gang med at bruge appen og dit barn kommer et skridt tættere på at få det bedre. 

 

7 tips til, hvordan du motiverer familiens teenager

  1. “Hvad får jeg ud af det?”

Brug lidt tid i starten på at uddybe grundene til, at jeres familie har valgt at bruge MYiNNERME’s programmer til at arbejde med problemerne, så der er en større forståelse for vigtigheden i at arbejde med problemerne.

  1. Vær tålmodig

Sænk dine forventninger til dit barn og undgå at dele dine frustrationer, hvis nu barnet i opstarten ikke bruger appen hver eller hver anden dag. I stedet kan du påminde dem om, at jeres familie bruger appen og at I bedst kan løse problemet, hvis de også gør. Del gerne om din entusiasme for appen, så de også bliver inspireret til at bruge den. Har I feedback til appen, så kontakt os meget gerne – vi vil gerne gøre appen så god og brugbar som muligt!

  1. Vær sammen om øvelserne

Lyt til en eller flere øvelser sammen og svar på spørgsmålene i fællesskab – det kan hjælpe jer i gang med at bruge appen og vise, at det ikke er farligt eller umuligt at forholde sig til de lidt svære eller abstrakte spørgsmål. 

Et forslag: få dit barn til at vise dig en øvelse fra programmet på deres profil, både fordi deres spor er anderledes end dit eget, og også fordi det kan skabe en følelse af selvsikkerhed og mestring ift. at bruge MYiNNERME.

  1. Del jeres erfaringer med hinanden

Tal om øvelserne. Del din egen erfaring med appen og nogle af de tanker, du har gjort dig efter en øvelse. Særligt de opgaver eller spørgsmål du synes, har været ekstra svære at svare på eller forholde sig til. Det kan også være, at du synes, det er svært at nedskrive dine tanker og reflektioner i dagbogen. Dette tip handler om at skabe et rum til dit barn, hvor de får lyst til at spørge om hjælp uden at føle, at de fejler eller skuffer dig eller sig selv. 

  1. Giv dem ansvar

Vær tålmodig og giv dem et par dage (ikke mere end det), hvor du ikke spørger ind til, om de bruger MYiNNERME, og hvordan det går med appen. Dette kan styrke deres ansvarsfølelse, så de bliver bevidste om, at de spiller en vigtig rolle i forbindelse med at arbejde med problemet. At give barnet mere ansvar kan rent faktisk være motiverende. 

Endnu et tip: du kan også vise dit barn, hvordan de slår personlige påmindelser til i appen for at få endnu en motivationsboost i form af notifikationer, der minder dem om deres daglige session i MYiNNERME. Denne funktion kan du finde i appen under ‘profil’ og ‘mine påmindelser’.

  1. Sæt nogle mål

En anden måde man kan motivere teenageren på, er ved at sætte nogle overkommelige deadlines eller mål. Men husk, at de skal være realistiske: i starten kan du ikke forvente, at de bruger appen hver dag. Det er en god ide hvis de også selv er involveret i at sætte deadlines eller mål til deres brug af appen, og at disse gøres tydelige og konsekvente. 

  1. Husk, at gøre det sjovt. 

Det må gerne være sjovt! Vi har brugt tid på at gøre øvelserne interaktive så de er spændende og ligetil for børn og teenagere. Derfor kan I sagtens gøre det ekstra spændende i jeres familie, evt. med lidt inspiration fra følgende forslag:

  • I kan skiftes til at tale om en øvelse, fx over middagen, eller prøve at lytte til øvelsen sammen
  • I kan skrive nogle reflektioner over en øvelse ned på et stykke papir og hænge dem op på køleskabet
  • I kan købe en fælles dagbog til hele familien, så alle familiemedlemmer kan skrive deres tanker og reflektioner ned og samtidig have lov til at læse andres
  • I kan eventuelt sætte nogle præmier på højkant, hvis I når et mål eller deadline, I har sat til jeres brug af appen. Det er altid godt med noget ekstern motivation! Hvis det her lyder spændende, kan du kan du finde mere inspiration i vores blogindlæg Hverdagsbelønninger i hjemmet