Stærkere sammen: Skolen Fri x MY INNER ME
Når skolen føles svær, påvirker det hele familien. Derfor er vi stolte af at annoncere et nyt samarbejde mellem Skolen Fri og MY INNER ME, som skal give børn og forældre endnu bedre støtte i en udfordrende tid.
Hvad betyder det?
Når en kommune vælger at investere i et Skolen Fri Tilbage til Skolen-forløb, får forældre og børn gratis adgang til MY INNER ME-appen. Det betyder endnu flere værktøjer til at styrke den mentale trivsel – både i og uden for skolen.
MY INNER ME er en digital platform, der tilbyder psykologisk støtte og konkrete, evidensbaserede værktøjer til at fremme mental trivsel. Samtidig arbejder Skolen Fri, en 100% online skole, målrettet med at få skolevægrende børn i grundskolealderen tilbage til en tryg og meningsfuld skoledag gennem undervisning i alle folkeskolens fag med uddannede lærere.
Samarbejdet er skabt for at hjælpe børn, der oplever udfordringer i skolen, og for at give deres forældre konkrete redskaber til at støtte dem derhjemme.
“Mental trivsel er afgørende for børns udvikling og læring. Med MY INNER ME får børn og forældre adgang til terapeutiske værktøjer, der kan hjælpe dem med at håndtere disse udfordringer.” siger Marie Ulstrup, founder af MY INNER ME.
Samarbejdet mellem Skolen Fri og MY INNER ME er et vigtigt skridt mod at sikre, at ingen børn står alene med deres udfordringer.