De mange forskellige angstformer

I tiden er der stor efterspørgsel efter hjælp til at forstå og håndtere forskellige angstformer. For de pårørende kan det være svært at sætte sig ind i og se, hvordan man bedst kan støtte. For den, der oplever symptomerne, kan man blive skrækslagen for, hvornår den næste bølge af symptomer kommer og desperat for at undgå angsten og/eller søge hjælp. Derfor synes vi, det er på sin plads at se lidt nærmere på. 

 

Naturlig angst eller?

Først og fremmest kan angst og nedtrykthed forekomme som typiske normale psykologiske reaktioner på hændelser, vi udsættes for. Angst kan være en sund normaltilstand i forhold til en trussel – at være bange, når en fare lurer, kan være en livsnødvendig reaktion, fordi reaktionen kan forhindre, at du udsætter dig for yderligere fare. Det er meget smart, at vi helst undgår høje lyde eller tager os i agt for hurtige bevægelser fx ☺ 

 

I kontrast til naturlig angst for reelle farer står når vi kan blive bange i ufarlige situationer, og nogen kan få lammende angst i situationer, som andre oplever som ufarlige. 

 

Klassiske kropslige signaler på angst

Mange kropslige symptomer ved angst skyldes øget aktivitet i den del af nervesystemet, som vi ikke styrer med vilje – det autonome nervesystem. Her kan pulsen øges, blodforsyningen til arme og ben reduceres, der kan komme hjertebanken, meget hurtig og kraftig vejrtrækning og kolde hænder og fødder. De fleste får muskelspændinger, måske særligt i nakken og skuldrene.

 

Angstformer

Også indenfor angst kan det give overblik at samle symptomer i forskellige kategorier. En diagnose er en betegnelse for en gruppe symptomer, der ofte optræder sammen. Den siger ikke noget om årsagerne til et problem, og på den måde kan man sige, at en diagnose forsimpler virkeligheden. 

 

Der findes mange forskellige angstformer, og ofte møder jeg både unge og voksne, som tilfældigt har læst om en specifik angstform, de oplever. Selvfølgelig bliver de lettede, men også ofte forbløffede over nogle rimelig nøjagtige beskrivelser. 

Jeg hører oftest, at det handler om elektiv mutisme eller opkastefobi. 

 

Fobier

Børn og unge med fobier er overdrevent bange for særlige ting eller situationer. De kan fx være bange for bestemte dyr, for højder, nåle, opkast eller for pladser med mange mennesker. Disse situationer udløser et niveau af frygt, der kan være skræmmende og måske uforståeligt. 

 

En grad af generthed eller social angst 

Børn og unge med social angst er ofte tilbagetrukne, når de er sammen med andre mennesker. De er bange for at blive vurderet negativt, blive til grin eller opføre sig pinligt. De bekymrer sig meget om, hvad andre synes om dem og undgår derfor sociale situationer. 

Elektiv mutisme er en tilstand, hvor barnet taler flydende i nogle situationer, men er tavs eller næsten tavs i andre. Elektiv mutisme kan være et udtryk for social angst. 

 

Separations- eller adskillelsesangst 

Børn med separations- eller adskillelsesangst har svært ved at være adskilt fra deres forældre. Typisk kan de bekymre sig om, at noget slemt vil ske med deres forældre eller dem selv. Ofte er det svært at blive afleveret i institution eller gå i skole, at sove adskilt fra deres tilknytningsperson, at sove hos en kammerat eller at deltage i skoleudflugter og/eller lejrskole. Symptomerne kan vise sig som overdreven gråd, vrede, social tilbagetrækning eller som klager over fysiske symptomer fx kvalme, mavepine eller hovedpine. 

 

Generaliseret angst 

Børn og unge med generaliseret angst har overdrevent bekymringstendens fx om fremtiden, sygdomme, egen tilstrækkelighed og fysiske symptomer fx åndenød og svimmelhed. Disse børn ønsker ofte gentagne forsikringer og kan klage over hoved- eller mavepine, kvalme og diarre. 

 

OCD
Børn med tvangstanker og/eller tvangshandlinger har det svært med brug for overdreven kontrol og ansvar. Ofte har de tjekke-adfærd eller beder andre om forsikringer, for at søge tryghed. Mennesker med OCD oplever svær angst, og de har svært ved at stole på egne vurderinger. 

 

Panikangst 

Panikangst består af gentagne voldsomme angstanfald, der tilsyneladende kommer ud af den blå luft. Ofte kommer angst for angsten. Anfaldene er forbigående og ikke relateret til bestemte situationer. Under et anfald opleves tydelige fysiske angst symptomer fx hjertebanken, brystsmerter og svimmelhed. 

 

Der er flere angstformer, men her kom et udpluk.

 

Hvad kan du selv gøre?

Så er det tid til at tage detektivbrillerne på: Prøv at finde et mønster i de tegn, du oplever. Kommer tegnene i bestemte situationer – hvilke? 

 

Ved milde tegn kan du måske forsøge at øge din evne til at tåle de situationer, der udløser angsten? Du kan starte forsigtigt og måske være sammen med nogen. Øg belastningen lidt efter lidt til du føler, at du igen behersker situationen. Der findes meget selvhjælpslitteratur, og du kan også prøve appen, hvor temaet om Generthed viser en skabelon for, hvordan du gradvist kan udsætte dig for det, du er bange for samtidig med at du øver, hvordan du kan berolige dig selv. 

Vær også altid opmærksom på, at prøve at forstå, hvorfor du lige på dette tidspunkt i dit liv får tegn på angst – det er ikke tilfældigt, og kan være vigtigt at lære noget om.

Ved svære tegn på angst kan det være nødvendigt at få professionel hjælp ved psykolog eller læge. Undgå alkohol og medicinmisbrug. 

 

Føler du dig hæmmet i at leve og have en almindelig hverdag, så opsøg hjælp.