5 mindfulness-øvelser for børn (og voksne)

Ordbogen

Af Marie Ulstrup -

Her finder du en oversigt med forklaringer på ord, som du kan støde på her i appen eller andre steder. Ordlisten kan hjælpe dig til at forklare ord på en letforståelig måde. 

 

Bisidder er en person, som er med dig som barn, ung eller voksen til forskellige slags møder, for at støtte dig. Det er en person, som du er tryg ved. Det kan være en ven, familie eller en anden person over 15 år. Mange børn bruger bisiddere, der er frivillige for Børns Vilkår. 

 

Diagnose er et ord for en gruppe symptomer, der ofte optræder sammen. Den siger ikke noget om årsagerne til et problem, og på den måde, kan man sige, at en diagnose forsimpler virkeligheden. En diagnose er ikke en sygdom. 

Et menneske ER ikke sin diagnose. Diagnosen beskriver og navngiver nogle vanskeligheder, personen med diagnosen har, men den beskriver og navngiver ikke mennesket.

Hvis man skal forstå og eventuelt hjælpe et menneske, må man derfor vide meget mere om mennesket end blot hans eller hendes diagnose.En psykiatrisk diagnose kan komme til at skygge for personen bag diagnosen, og det er en ærgerlig misforståelse.

 

Psykiater er en person, som har lært om, hvordan mennesker kan have det, og hvad der kan hjælpe mennesker i alle aldre med at få det bedre med deres følelser og tanker. Psykiateren er også uddannet læge, og er derfor god at tale om medicin med, hvis man har brug for medicinsk hjælp til sine følelser og tanker. 


Mobning er drillerier, der er ondskabsfulde, og hvor det måske er meningen, at nogen skal blive kede af det. Også drillerier, hvor det ikke er meningen at gøre nogen kede af det, kan opleves som mobning af den, der bliver drillet. Selv kærlige drillerier kan nogle gange opfattes sårende – og så er det faktisk mobning uanset, om det er kærligt ment eller ej.