Hjælp dit barn af med søvnproblemer

Forskningsbaseret psykologisk forløb, der kan hjælpe dit barn til at sove som en baby igen og være friskere og gladere om dagen. Forløbet giver også dig viden og råd til at forbedre dit barns søvn.

Pling!

Dit barn slår øjnene op efter at have sovet let en times tid. Barnet skæver over på uret: 22.41. Dit barn vender sig om igen for at sove videre, men pludselig er han eller hun ikke træt mere. Dit barn vender og drejer sig.

00.15. For fjerde gang roterer dit barn i sengen, prøver at vende dynen og stikke en fod ud, men kan ikke finde nogen gode måder at ligge på. Pludselig kommer tankerne myldrende.

00:32. Hov, hvad var det for en lyd ude ved døren?

00.57. Frederik sagde i frikvarteret, at mine sko var grimme. De andre kan ikke lide mig. Åh nej, jeg skal fremlægge et kapitel fra bogen i dansktimen i morgen, og de kommer til at grine ad mig.

06:30. ”Så står vi op”.

Dit barn står op efter en nat med fire timers afbrudt søvn. Det bliver endnu en dag med træthed, ugidelighed og koncentrationsbesvær i skolen.

Du kender det sikkert fra dig selv, for eksperter mener, at 10-15 % af alle børn og voksne lider af søvnproblemer, der påvirker deres hverdag. Du har sikkert prøvet at slæbe dig igennem en arbejdsdag med tunge øjenlåg og en hjerne, der kører på halvt blus.

Men søvnproblemer rammer dit barn endnu hårdere, for dit barn har brug for mere søvn end dig.

Heldigvis kan dit barn arbejde med sine søvnproblemer. De færreste ved, at man kan forbedre sin nattesøvn markant ved at ændre sine vaner og tankemønstre.

I MY INNER MEs forløb om søvnproblemer kan du og dit barn finde forskningsbaseret psykologisk viden og råd til at forbedre dit barns søvn. I bliver klogere på, hvad søvnproblemer er, og I får konkrete øvelser og strategier, der får dit barn til at sove som en baby igen. Måske bliver du ovenikøbet bedre til at sove selv.

Forløbet kan fungere som supplement til aktuel behandling. Det kan også være til dig, der venter på behandling til dit barn. Eller til dig, der ikke har lyst til at søge psykolog, men bare gerne vil arbejde med dit barns søvnproblemer med den fleksibilitet og fortrolighed, en digital løsning som MY INNER ME kan tilbyde.

Bekymringer er den mest hyppige årsag

Dit barns søvnproblemer kan have flere forskellige årsager. Man deler typisk årsagerne op i to kategorier:

Kropslige årsager: Handler om dit barns fysiske behov og fornemmelser. Det kan være, at dit barn skal tisse, føler uro i benene eller har det for koldt eller for varmt. Mange børn og unge oplever at have svært ved at sove, fordi de bruger meget tid foran en skærm inden sovetid. Lyset fra skærmen snyder dit barns hjerne til at tro, at det er dag. Så glemmer kroppen at forberede sig på søvnen.

Psykiske årsager: Handler om dit barns følelser og tanker. Bekymringer er den mest almindelige årsag til søvnproblemer hos både børn og voksne. Bekymrende tanker kan komme, når dit barn skal til at sove, og så kan de være svære at slippe igen.

For mange mennesker er sovetid den første gang i løbet af dagen, hvor de ikke kan distrahere eller aflede sig selv fra deres følelser og tanker. Så kommer følelserne og tankerne myldrende, når man ligger på hovedpuden, og de kan føles overvældende.

Dit barn har måske svært ved at sove, fordi han eller hun er bange eller ked af det? Det kan for eksempel handle om en frygt for at få mareridt, eller at der kommer indbrud om natten.

Dit barn kan måske også være i en presset eller svær tid i sit liv? Som barn eller ung kan man løbe ind i mange situationer, der er svære, og hvor der er behov for at vide nogle ting om sig selv og andre.

I MY INNER MEs søvnforløb kommer I til at lære om, hvordan folk med søvnproblemer typisk tænker om deres søvn – der findes nemlig mange misforståelser og forestillinger om søvn.

Uanset om det er fysiske eller psykiske søvnproblemer, kan dit barn lære forskellige basale metoder, som det kan gøre brug af og huske tilbage på resten af sit liv.

Arbejd med søvnproblemerne, og se dit barn blomstre

Vi har taget alt, hvad vi ved om børnepsykologi, undervisning og digital formidling og lavet et virkningsfuldt og fleksibelt forløb til dig og dit barn. Målet med forløbet er at skabe et rart og sikkert sted, hvor dit barn med din støtte lærer at forstå sig selv og årsagerne til sine søvnproblemer.

Forløbet gør brug af psykoedukation, kognitive adfærdsterapeutiske øvelser og dagbogsskrivning.

Gennem psykoedukation lærer dit barn, hvad søvnproblemer er, hvordan det kan føles, og hvorfor det er sådan. Med kognitive adfærdsterapeutiske øvelser, som er en af de mest benyttede psykologiske behandlingsmetoder på verdensplan, lærer dit barn at udvikle strategier til at forbedre sin søvn. Og med dagbogsskrivning kommer dit barn i kontakt med sin indre verden og får arbejdet med sine tanker og følelser.

Forløbet er delt op i 16 sessioner, der er baseret på psykologiske forskningsresultater og flere års klinisk erfaring fra arbejdet med børn og unge.

Gennem forløbet lærer I fx:

  • De forskellige psykiske og fysiske udløsere af søvnproblemer.
  • Hvilke tanker der ofte rumsterer rundt i hovedet på mennesker med søvnproblemer.
  • Mønstret i både din egen og dit barns søvnrytme.
  • Hvad søvn og søvnmangel gør ved dit barns krop.
  • Hvordan ø-metaforen kan gøre dig bedre til at tale med dit barn og forstå dets problemer.
  • De tre mest almindelige tankefælder, der kan forstyrre dit barns nattesøvn – og hvordan dit barn kan undgå dem ved at tygge på dem eller skifte tankekanal.
  • At daglig bekymringstid kan være godt for nattesøvnen.
  • Idéæsken, der kan jage bekymrende tanker på flugt.
  • De fire spørgsmål til dit barns sovetjekliste.
  • At stille det indre soveur.
  • Hvad din rolle er i dit barns sove-ritual.
  • Forskellige afslapningsøvelser, dit barn kan lave i sengen.
  • Hvordan du kan hjælpe dit barn med at fastholde de gode resultater, I opnår i forløbet.

Forløbet kører i to spor. Et spor til dit barn og et spor til dig, så du kan støtte dit barn i den sunde udvikling.

Den er hammer sej og nyttig

In-app Feedback

… Den er både nem og intuitiv at navigere rundt i …

MindApps

… Indholdet i programmerne er relevant og vurderes af god kvalitet, som er meget brugbar til rette målgruppe og selve indholdet vurderes fagligt robust ….

MindApps

Rart at man kan bruge en
app, så man ikke nødvendigvis
behøver tale højt om sin vrede

Dreng 14 år

Rart at man selv kan styre tempoet
i samtalen – man kan
pause, spole tilbage mm.

Dreng 11 år