Sådan bekæmper du ensomheden

Af Amalie Lillienthal Bønding -

Ensomhed er en svær og meget smertefuld følelse. Det er en følelse af at føle sig alene og udenfor fællesskabet. Som regel opleves ensomhed, når du ikke føler, at du kan få dit behov for at være i kontakt med andre tilstrækkeligt opfyldt.

Kender du til følelsen af at være ensom, selvom du er omringet af mennesker? Det er meget forskelligt, hvornår folk føler sig ensomme. Derfor har ensomhed ikke noget at gøre med, hvor mange eller få venner, du har. Nogle mennesker synes, det er tilstrækkeligt med fx to venner omkring sig, mens andre måske har brug for mindst 10.

Det er altså ikke antallet af relationer, men nærheden og dybden af relationerne, der afgør, om du føler dig ensom. Alle mennesker har brug for at have nogen, de føler sig tæt forbundne med.

Ensomhed kan opstå i mange situationer

Hos børn og unge er ensomhedsfølelsen ofte relateret til deres sociale liv i skolen eller i fritiden. Men følelsen kan også opstå i forbindelse med store eller pludselige forandringer i barnets eller den unges liv, såsom skilsmisse, dødsfald eller flytning.

Senest har den omfattende nedlukning af samfundet i forbindelse med COVID-19 gjort det sværere for alle mennesker at få stillet deres sociale behov. Men situationen gør det særligt svært for de børn og unge, som måske i forvejen har det svært med social kontakt, og som måske ikke føler, de har nogen jævnaldrende at ringe og tale med.

Mange mennesker kommer til at opleve at føle sig ensomme på et tidspunkt i deres liv. For de fleste mennesker opstår følelsen i bestemte perioder, og forsvinder så igen. Men for andre, er ensomheden en mere konstant følelse.

Ganske mange børn og unge føler sig ensomme i længere perioder. Børns Vilkår estimerer, at 7% af børn og unge i 5.-8. klasse ofte føler sig ensomme, mens 19% føler sig ensomme indimellem[1]. Blandt de 16-24-årige, estimerer Maryfonden, at intet mindre end 12% føler sig alvorligt ensomme[2].

Ensomhed kan trække lange spor

Forbigående ensomhed er ikke farligt. I udgangspunktet kan du se ensomhedsfølelsen som et slags signal fra din krop om, at du har brug for mere social kontakt. Men når børn eller unge føler sig ensomme i lange perioder ad gangen, kan det få store konsekvenser for deres liv senere hen.

Ensomhed kan nemlig sætte sig på selvværdet og påvirke det negativt. På den måde kan ensomheden smitte af på andre fundamentale områder af barnets eller den unges liv, såsom den faglige udvikling i skolen, den mentale og sociale modning, psykiske sundhed, livstilfredshed m.m.

Børn, der føler sig ensomme i lange perioder, trives generelt dårligere end børn, der slet ikke eller kun nogle gange føler sig ensomme. Du kan som regel vurdere et barns trivsel ud fra, hvor mange kropslige symptomer, han eller hun beklager sig over. For eksempel er vedvarende hovedpine, mavepine og søvnproblemer nogle gode indikatorer på, at barnets trivsel ikke er i top – og dette på tværs af aldersgrupper.

Det er svært at tale højt om ensomheden

Mange børn og unge, der føler sig ensomme, taler ikke højt om det. Måske fordi, de ikke føler, at de har nogen omkring sig, som de kan tale med. Men det kan også skyldes andre ting.

På sociale medier hersker der ofte et billede af, at andre børn og unge svømmer i mange og gode relationer til deres jævnaldrende. Ofte bliver der ikke tøvet med at poste opslag, der dokumenterer enhver form for socialt samvær. Dette afføder en ensomhedsfølelse hos mange børn og unge, der som konsekvens af andres aktivitet på de sociale medier føler sig endnu mere uden for fællesskabet.

Der eksisterer altså blandt børn og unge nogle sociale idealer, som er med til at gøre ensomheden tabubelagt. Derfor er mange også skamfulde over at føle sig ensomme, og undgår måske derfor at tale højt om det.

Andre ønsker ikke at belemre andre med sine problemer, og holder derfor sin ensomhed for sig selv. Andre igen frygter måske at blive bebrejdet sin egen ensomhed, og blive mødt af uforstående kommentarer, som ”du kan jo bare være mere opsøgende” eller ”du trækker dig jo også fra de andre”.

Nogen tør ikke fortælle om sin ensomhed, fordi de er bange for, at deres problem ikke bliver taget alvorligt. Det er måske særligt de børn eller unge, hvor det er svært at se udefra, at behovet for social kontakt ikke bliver opfyldt. Flere fortæller, at de til dagligt ses med mange jævnaldrende, men alligevel føler sig ensomme, fordi relationerne er overfladiske.

Det er altså vigtigt at huske, at ensomhed er en subjektiv følelse, som altid skal tages alvorligt.

Har du ikke prøvet Myinnerme endnu? Prøv her
Gode råd mod ensomhed

Som du kan se ovenfor, kan der være mange ting, der gør, at det kræver stort mod at åbne op om sin ensomhedsfølelse. Derfor har vi samlet nogle gode råd til dig, som er ensom, og til dig, som kender til en, der er ensom[3]. For selvom ensomhed er en svær ting, kan den heldigvis både forebygges og bekæmpes.

Til dig, der selv er ensom:
  • Saml mod til at opsøge hjælp. Når du er ensom, kan det være grænseoverskridende at række ud til andre, fordi din tillid til andre mennesker måske er blevet skadet. Derfor kan være svært at tage det første skridt. Men når først, du har gjort det, føles det rart, og så er du endnu ét skridt nærmere at bekæmpe ensomheden.
  • Tal højt om ensomheden – og vær ærlig omkring den. Det er nemmere for både dig selv og andre at forstå ensomheden, når du tør erkende den og sætte ord på den. Ved folk, at du er ensom? Ved at tale med andre om din ensomhed, tager du første skridt imod at skabe en tættere relation til et andet menneske.
  • Kontakt én i dit netværk, som du synes, virker sød og gerne vil have en relation til. Du kan også kontakte en frivilligorganisation eller en forening, der beskæftiger sig med noget, du synes er spændende. Det kan være skolens teaterhold, et dyreinternat eller en skakklub, du godt kunne tænke dig at blive en del af. På den måde øver du dig i at bryde med de vaner for isolation, som ensomheden har givet dig. 
Til dig, der vil hjælpe nogen, som er ensom:
  • Tal om ensomheden. Fortæl om dine egne erfaringer med ensomhed – for det er en følelse, som alle mennesker på et tidspunkt møder. Ved at tale om ensomhed, bliver følelsen mere almindelig og ufarlig. Og det giver den ensomme en følelse af, at han eller hun alligevel ikke er så alene eller forkert i sin ensomhed.
  • Åbn dine fællesskaber op og invitér andre ind, som kunne have lyst til at være med. Det gælder både fællesskaber i den virkelige verden og i den digitale verden. På den måde udstråler du venlighed og rummelighed, og du forebygger, at nogen kommer til at føle sig uden for fællesskabet.
  • Tag kontakt til ham eller hende, du har en formodning om, kunne være ensom. Byd på et stykke kage, inviter på et brætspil hjemme hos dig eller en gåtur i lokalområdet. Aktiviteten er ligegyldig. Er du forælder til et barn, der fx går i klasse med en, der er ensom – så opfordr dit barn til at invitere denne klassekammerat hjem til jer. Også selvom de ikke i forvejen er venner. Det giver en god anledning til at tale om ensomheden, og om omgivelsernes andel i at bekæmpe den.
  • Vær vedholdende. Bliv ved med at give invitationer til kontakt. Siger personen nej, så accepter kun dette svar kortvarigt, og vend tilbage med en invitation igen en anden dag. På den måde viser du, at du mener det og står ved dit tilbud. Og det skaber tillid hos den, der bøvler med ensomhed.

[1] https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2019/11/BV_Ensomhed_Rapport_WEB.pdf

[2] https://www.maryfonden.dk/da/ensomhed

[3] Folkebevægelsen mod Ensomhed: https://modensomhed.dk/#sektion4