Mobning
Hvad kan jeg gøre, når jeg bliver mobbet
Børnefokuseret kognitiv adfærdsterapi, der kan hjælpe dit barn med at tackle mobning på en sund måde og skabe tryggere, mere harmoniske venskaber.
Jeg vil helst sidde alene i skolen, så jeg ikke gør noget galt og får flere øgenavne!
Jeg bliver aldrig inviteret med til noget, så det er ligegyldigt, om jeg kommer i skole!
Det er synd, at vi altid driller ham, men jeg tør ikke sige fra over for de andre!
Mobning er et stort problem blandt børn og unge. Faktisk oplever mellem 10-25% af alle børn og unge på et tidspunkt at blive mobbet.
Når et barn igennem en længere periode bliver behandlet dårligt af en eller flere andre børn, er der tale om mobning. Offeret kan blive forfulgt og udelukket fra fællesskabet, eller blive kaldt grimme ting og slået.
Mobning kan være mange ting. Det kan foregå både direkte og indirekte, og det kan være både fysisk og psykisk. I Danmark foregår mobning oftest i skolen og på de sociale medier.
Børn eller unge, som er indblandet i mobningen, indtager ofte forskellige roller. Dit barn kan enten være den, som mobber eller den, som bliver mobbet. Men dit barn kan også være tilskuer til mobning. Det vil sige én, der er vidne til, at nogen bliver mobbet uden fx at fortælle det til en voksen eller sige fra. Nogle børn har endda flere roller på én gang: det kan være, at de oplever både at blive mobbet og selv være med til at mobbe nogen andre.
Måske er du ikke klar over, hvilken rolle dit barn har i den mobning, de oplever, eller måske er du. Uanset hvor meget du ved, får du og dit barn i MYiNNERME’s forløb om mobning hjælp til at blive klogere på, hvordan og hvorfor dit barn er indblandet i mobning. I får også konkret hjælp til, hvordan dit barn – med udgangspunkt i sin rolle – kan håndtere mobningen på en ny, mere gavnlig måde.
Forløbet henvender sig således både til mobberen, mobbeofferet og medløberen – og deres forældre.
Mobning skal aldrig accepteres. Alle børn og unge har ret til at trives og være en del af et fællesskab, uanset deres udseende eller personlighed. Derfor skal mobning stoppes, når det opdages, og barnet skal aldrig klare det alene.
Mobning er barnets problem, men de voksnes ansvar. I programmet får du som voksen derfor vejledning i, hvordan du kan leve op til dit ansvar og iværksætte en indsats imod den mobning, dit barn oplever. Det tager tid at blive klogere på mobning, da det kan handle om mange ting.
Det er svært at være indblandet i mobning, uanset hvilken rolle dit barn har. Når mobning finder sted, er det et kraftigt signal til de voksne om, at nogen har problemer, der stikker dybere end selve mobningen, som de har brug for hjælp til at håndtere.
Mange voksne har en forestilling om, at mobning skyldes dårligt opdragede børn, men det er sjældent enkelte børn, der er årsagen til mobning. Tværtimod peger forskningen på, at problemerne ligger i de fællesskaber, barnet er en del af. Vil man forstå mobning, skal man altså forstå nogle af de basale gruppedynamikker, der dominerer i børnegruppen. Ofte handler det om, at børnene har et grundlæggende behov for at være en del af et fællesskab.
Mobning kan få langstrakte konsekvenser for de involvererede. Særligt for mobbeofrene, som ofte belastes hårdest. Mobningen kan påvirke barnets indlæring i skolen og have en indflydelse på barnets selvbillede. Faktisk får mange børn og unge, der bliver mobbet, et alvorligt knæk på selvværdet, og netop derfor er mobbeofre i større risiko for at udvikle depression og angst i kølvandet på mobning.
Men også hos mobberen og medløberen kan mobningen sætte spor langt ind i barnets fremtid. Mange fortæller at være plaget af skam og dårlig samvittighed over den mobning, de har været indblandet i tidligere i deres liv. Disse følelser kan være svære at gå rundt med, særligt hvis det ikke længere er muligt at rette op på sine fejl.
Hvordan kommer man mobning til livs?
Alle har et ansvar, når mobning finder sted. Når man ikke at sige fra over for mobning, accepterer man, at den sker. Derfor skal vi tage mobning meget seriøst og handle, når den opstår.
For at bekæmpe mobning kræver det en omfattende indsats af både de børn, der er involveret i mobning, og alle de voksne, der er en del af børenes hverdag. For at komme mobningen til livs skal både børn, forældre og lærere/pædagoger altså inddrages i indsatsen mod at bekæmpe den.
Arbejd med mobningen, så du og dit barn kan stoppe den!
Desværre kan man ikke kontrollere andre menneskers adfærd, men man kan heldigvis kontrollere sin egen adfærd. Derfor fokuserer vi i MYiNNERME’s forløb om mobning på, hvordan du og dit barn kan håndtere mobningen på den bedst mulige måde, uanset hvilken rolle dit barn spiller i mobningen. Vi har taget alt, hvad vi ved om børnepsykologi, undervisning og digital formidling og lavet et virkningsfuldt og fleksibelt forløb til dig og dit barn.
Forløbet gør brug af psykoedukation, kognitive adfærdsterapeutiske øvelser og dagbogsskrivning.
Gennem psykoedukation lærer dit barn, hvad mobning er, hvordan det kan føles og hvorfor det er sådan. Med kognitive adfærdsterapeutiske øvelser, som er en af de mest benyttede psykologiske behandlingsmetoder på verdensplan, lærer dit barn at forstå sin adfærd og udvikle strategier til at tackle mobningen på en mere gavnlig måde. Og med dagbogsskrivning kommer dit barn i kontakt med sin indre verden og får arbejdet med sine tanker og følelser.
Forløbet er delt op i 16 sessioner, der er baseret på psykologiske forskningsresultater og flere års klinisk erfaring fra arbejdet med børn og unge.
Gennem forløbet lærer I fx:
Forløbet kører i to spor: et spor til dit barn og et spor til dig, så du kan støtte dit barn i den sunde udvikling.