Generthed
Hvad tænker de andre
Forskningsbaseret psykologisk forløb, som giver dig viden og råd til at arbejde med dit barns generthed og sociale usikkerhed
Jeg er kedelig, og jeg har ikke noget at byde på!
Jeg ser underlig ud!
De andre gider ikke høre på mig!
Det er den slags tanker, dit barn kan gå rundt med, hvis det lider af generthed. Og det er ikke nok, at du som forælder fortæller din søn eller datter, at han eller hun er god nok eller at tankerne er forkert på den.
Der kan være mange årsager til dit barns generthed. Måske bliver dit barn genert i skolen? Måske er det kun til store arrangementer, hvor mange mennesker er samlet?
Nogle oplever kun generthed i visse situationer. For nogle børn og unge fylder genertheden dog så meget, at de holder sig selv tilbage. Over tid kan de negative tanker forstærke sig og betyde, at barnet måske helt undgår at sige noget i situationer, hvor der er flere mennesker til stede.
Det er dog svært helt at undgå situationer, hvor der er andre mennesker til stede, og det er hverken en sund eller holdbar måde at håndtere generthed på.
Den gode nyhed er, at du og dit barn kan arbejde med generthed og social usikkerhed.
I MY INNER MEs forløb om generthed kan du og dit barn finde forskningsbaseret psykologisk viden og råd til at hjælpe dit barn i sociale situationer. I bliver klogere på, hvad generthed er, og I får konkrete øvelser, der lærer dit barn at håndtere sin generthed.
Forløbet kan fungere som supplement til aktuel behandling. Det kan også være til dig, der venter på behandling til dit barn. Eller til dig, der ikke har lyst til at søge psykolog, men bare gerne vil arbejde med dit barns generthed med den fleksibilitet og fortrolighed, en digital løsning som MY INNER ME kan tilbyde.
Dit barn er ikke alene med sin generthed. Det er en følelse, som alle kender til. De fleste mennesker har prøvet at være usikre i sociale sammenhænge og blive genert over at møde nye mennesker. Det er en meget almindelig reaktion hos både børn og unge, som er i gang med at finde ud af, hvem de er, og hvordan de vil være.
For nogle børn og unge fylder genertheden så meget, at de holder sig selv tilbage. De undgår helt at møde nye mennesker eller at sige noget i større forsamlinger i frygt for at blive bedømt eller evalueret negativt af andre. Mange af disse børn og unge oplever, at de ikke kan være med til de samme ting, som deres jævnaldrende kan. Genertheden har taget overhånd, og det kan være svært at tage kontrollen tilbage.
Det kan være forbundet med stort ubehag for dit barn at have det sådan.
Det er vigtigt at lære dit barn, at han eller hun ikke fejler noget. Generthed er ikke en sygdom. Det er en blanding af mange forskellige følelser, som du og dit barn kan arbejde med.
Når man har problemer med generthed og social usikkerhed, kan man have gavn af det, der kaldes kognitiv adfærdsterapi (forkortet KAT). Det er en effektiv psykologisk metode, hvor I lærer om barnets problemer og får hjælp til at udfordre dem. Helt konkret handler det om, at I lærer, hvordan barnets tanker og handlinger hænger sammen. Ved at ændre på det, som barnet tænker, og hvordan det agerer i sociale situationer, kan barnet komme sin generthed til livs.
Uanset om barnets generthed fører til små eller store problemer, kan I finde råd og vejledning, som kan hjælpe barnet på vej.
Vi har taget alt, hvad vi ved om børnepsykologi, undervisning og digital formidling og lavet et virkningsfuldt og fleksibelt forløb til dig og dit barn. Målet med forløbet er at skabe et rart og sikkert sted, hvor dit barn med din støtte lærer at forstå sig selv og tage fat om roden på sin generthed i stedet for at flygte fra den.
Forløbet gør brug af psykoedukation, kognitive adfærdsterapeutiske øvelser og dagbogsskrivning.
Gennem psykoedukation lærer dit barn, hvad generthed er, hvordan det kan føles, og hvorfor det er sådan. Med kognitive adfærdsterapeutiske øvelser, som er en af de mest benyttede psykologiske behandlingsmetoder på verdensplan, bliver dit barn guidet til at udvikle strategier til at håndtere sin generthed. Og med dagbogsskrivning kommer dit barn i kontakt med sin indre verden og får arbejdet med sine tanker og følelser.
Forløbet er delt op i 18 sessioner, der er baseret på psykologiske forskningsresultater og flere års klinisk erfaring fra arbejdet med børn og unge.
Gennem forløbet lærer I fx:
Forløbet kører i to spor. Et spor til dit barn og et spor til dig, så du kan støtte dit barn i den sunde udvikling.