Forstå dit barns diagnose: Det er ikke en sygdom

Hvis dit barn har fået en diagnose, kan han eller hun blive mødt af flere forskellige misforståelser. Derfor er det godt for både dig og dit barn at sætte jer ind i, hvad diagnoser er – og lige så vigtigt hvad de ikke er.

Mange mennesker tror nemlig, at en diagnose er lig med en sygdom. En diagnose er dog ikke en sygdom. En diagnose er i stedet en betegnelse for en gruppe symptomer, der ofte optræder sammen. Den siger ikke noget om årsagerne til et problem, og på den måde kan man sige, at en diagnose forsimpler virkeligheden.

Diagnoser rummer ingen entydige sandheder om mennesker. Tværtimod kan diagnoser være meget elastiske.

Diagnoser kan opleves vidt forskelligt

Dit barns diagnose bruges som et arbejdsredskab. Den rummer ikke en entydig eller endegyldig sandhed om barnets sundhedstilstand. En given diagnose kan spænde over meget forskellige tilstande af vidt forskellig alvorlighedsgrad.

Dit barn og en anden person med samme diagnose kan have meget forskellige grader af lidelser og opleve deres situation vidt forskelligt. For den ene kan lidelsen være forbundet med stort ubehag, mens det ikke gælder for den anden i samme grad. Derfor er det vigtigt at skelne mellem diagnosen og lidelsen.

Mennesker og diagnoser er forskellige

Det er også vigtigt at forstå, at dit barn ikke er sin diagnose. Diagnosen beskriver og navngiver nogle vanskeligheder, dit barn har, men den beskriver og navngiver ikke mennesket.

Diagnoser siger ikke noget om et menneskes dybere problemer – kun noget om de symptomer, dit barn havde på det tidspunkt, hvor han eller hun blev undersøgt. Så længe dit barn har symptomerne, har det diagnosen. Men når symptomerne er væk, har dit barn heller ikke længere diagnosen. En diagnose betegner derfor i de fleste tilfælde heller ikke en livslang tilstand.

Da en diagnose kun er en betegnelse for nogle symptomer, beskriver den derfor kun en meget lille del af et menneske. Hvis man skal forstå og eventuelt hjælpe et menneske, må man derfor vide meget mere om mennesket end blot hans/hendes diagnose.

Man må lære hele personen at kende og vide noget om vedkommendes liv og de vilkår, vedkommende lever under. En psykiatrisk diagnose kan komme til at skygge for personen bag diagnosen, og det er en ærgerlig misforståelse.

2 diagnostiske klassifikationssystemer

Der findes to internationale diagnosesystemer:

International Classification of Diseases (ICD), der er udarbejdet af WHO, og Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorder (DSM), der er udarbejdet af American Psychiatric Association.

Der arbejdes fortsat med at videreudvikle og forbedre ICD og DSM. De er tilsammen verdensomspændende, hvorved de muliggør international kommunikation og forskning. De nyeste versioner er ICD-11 og DSM-5.

Diagnosesystemet DSM bruges primært i USA, Canada og Australien. I USA bruges DSM som en universel autoritet for psykiatriske diagnoser, og behandlingsanbefalinger er oftest bestemt af DSM-klassifikationer.

Diagnosesystemet ICD bruges i Europa, og ICD-11 er derfor også Danmarks officielle diagnosesystem. Men ligesom i andre lande foretrækker man DSM-diagnosesystemet til forskningsformål.