Sæt bekymringerne i karantæne: planlæg jeres ‘corona-bekymringstid’

I min private psykologpraksis har jeg den sidste tid set nogle tydelige tendenser i børn og unges bekymringer. Når jeg spørger ind til emnet, svarer de fleste, at deres bekymringer handler om de syge eller ældre i deres nære familie eller omgangskreds.

Nogle af de oftest stillede spørgsmål er:

• ”Kan min farfar stå epidemien igennem?”
• ”Kan jeg gøre en forskel?”
• ”Tænk, hvis jeg er smittet?”
• ”Tænk, hvis jeg smitter nogen?”

I blogindlægget får du 5 gode råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn med sine bekymringer omkring coronavirus.

1. For det første, det er en naturlig reaktion, i en tid med pandemi, at angst og bekymringer spreder sig i samme tempo som selve virussen, så selvfølgelig fylder det en hel del! Vi ser og mærker, at hverdagen er forandret, hvilket helt naturligt påvirker os. Selvom det er sundt at reagere, kan vi godt tage situationen alvorlig uden at være bekymret hele tiden.

 

2. Statsministerens tiltag og regler skal sænke coronavirussens spredning, så vores sundhedsvæsen bedre kan følge med. Derfor er det vigtigt, at vi allesammen overholder retningslinjerne.

 

3. Husk dig selv og hinanden på, at reglerne er til for at begrænse smitten, så vi kan undgå at smitte folk, som i forvejen er i risikozonen ved selv en almindelig virus. Man forsøger at begrænse smitten, for at færre mennesker får behov for at bruge hospitalerne og lægerne, så alle kan få den nødvendige behandling.

 

4. Anerkend de følelser, som barnet udtrykker – alle har nemlig ret til at være bekymret. Men derfor kan vi stadig håndtere situationen konstruktivt. Lad sundhedsstyrelsens retningslinjer for smittehåndtering guide dig; ikke følelsen af fare!

 

5. Sæt bekymringerne i karantæne, og planlæg jeres ’corona-bekymringstid’. De fleste unge og voksne, som jeg taler med, lykkes med at slukke for bekymringerne med denne øvelse. Ved at sætter en ramme for, hvornår de må tænke på coronavirus, undgår de at bekymringerne oversvømmer deres tanker og følelser hele dagen. Sådan gør du:

• Afsæt 15-20 minutter om eftermiddagen, og indgå en klar aftale med dine bekymringer.
• Har du vedholdende bekymringer om coronavirus dagen lang, så skriv dem ned, og husk dig selv på, at du først har en aftale med dem fx kl. 15.
• Planlagt bekymringstid giver dig et afgrænset tidsrum, hvori du må fokusere på dine bekymringer og overveje, hvad du kan gøre ved dem.
• Kan du handle på dem ved fx at følge retningslinjerne på www.coronasmitte.dk? Eller har bekymringerne mere karakter af katastrofetanker, dem som oftest starter med ”hvad nu, hvis . . .”? To eksempler kunne være: ”Hvad nu, hvis nogen hoster på mig?” eller ”Hvad nu hvis en syg person rører ved mig?” Disse tanker er uden for din kontrol, og derfor er det nødvendigt at være ekstra kritisk over for sådanne tanker, når de driller dig.
• Prøv at udskyde at analysere de drilske tanker indtil næste bekymringstid. I mellemtiden kan du rette din opmærksomhed på den situation, du befinder dig i lige nu

Hov, du kender måske slet ikke Myinnerme’s app endnu? Det kan vi fikse lige her

Udskyd dine og dit barns nyhedssøgninger. Måske skulle I endda øve jer på at minimere jeres nyhedssøgningerne til højest et par gange om dagen. Når I holder jer opdateret på nyheder om coronoavirus, så smitter det af på kroppen, tankerne og følelserne – måske kan I med fordel udskyde jeres vane?

Målet er ikke at fjerne dine og dit barns bekymringer, men at finde en balance i hverdagen for dig og din familie. Det er en særlig tid, og vi udfordres alle på måden, vi håndterer vores bekymringer og følelser på i øjeblikket.

Pas på hinanden derude.

Varme hilsener fra Marie.