7 måder at starte en samtale med dit barn på

Er du i tvivl om, hvordan du kan tale med dit barn om, hvordan han eller hun har det? Her har vi samlet forskellige spørgemetoder til at hjælpe dig med at få barnets tunge på gled.

Metoden kan anvendes til at åbne for en samtale med dit barn om nogle af de ting, der kan være svære at snakke om. Metoden kan anvendes af forældre og andre voksne til at åbne for en samtale med barnet eller den unge, hvis der fx er bekymring om hans eller hendes trivsel.

Vær opmærksom på, at især mindre børn går ud og ind af det svære, og at det derfor kan være svært at fastholde barnets opmærksomhed i længere tid. Derfor kan det være en god idé at gribe muligheden for samtale, når den opstår, og eventuelt genoptage samtalen på et senere tidspunkt, hvis opmærksomheden brydes.

Når voksne bliver usikre og måske ikke helt forstår, hvad der foregår, stiller de ofte for mange spørgsmål. For dit barn kan det føles overvældende og som om, at han eller hun får pålagt et ansvar med alle de spørgsmål.

Spørgsmål kan nemlig føles ubehagelige, hvis dit barn er usikker på, hvad der sker og hvordan noget hænger sammen. Her har dit barn brug for, at du viser retningen og fortæller, hvad du tænker og hvorfor du spørger ind.

I de allerfleste tilfælde er det muligt at finde en sammenhæng mellem dit barns reaktioner og de omstændigheder, dit barn oplever. Der er altid en god grund til, at dit barn opfører sig sådan, som han eller hun gør. Det er dét, du kan spørge nysgerrigt ind til i din samtale med dit barn.

Vær ikke bange for at fortolke

Det kræver modenhed at lave fortolkninger af ens egne reaktioner og handlinger, og ikke alle børn eller unge formår dette endnu. Derfor skal du ikke være bange for at komme med dine egne fortolkninger af, hvad der foregår i dit barns indre liv. Gæt bare løs – dit barn skal nok give udtryk for, om der er nogle af dine fortolkninger, der rammer plet. Gætter du forkert er det også OK, så har I begge fået træning i at lede efter sammenhænge.

For at få hul på snakken, har vi her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan starte en dybere samtale med dit barn.

1. Tag udgangspunkt i barnet og fortæl, hvad du har lagt mærke til.

Du kan bruge sætninger, som:

”Det virker som om, at du tit bliver mere irriteret end ellers”

”Jeg har lagt mærke til, at du er blevet mere stille den sidste tid”

”Jeg har en fornemmelse af, at du helst ikke vil tale om, at…”

2. Tal om, hvorfor du tror, det sker.

Her kan du komme med dine fortolkninger og forestillinger om, hvordan tingene hænger sammen. Det er lidt ligesom at tænke højt. Det er en god idé at komme med flere eksempler eller fortolkninger, så dit barn kan vælge det, han eller hun synes passer bedst. Du kan bruge sætninger, som:

”Måske handler det om, at du er bekymret for…”

”Jeg har tænkt på, om det handler om, at…”

”Jeg tror, det handler om, at det er svært at (fx:) forstå, hvad det betyder…” 

3. Afstem dine fortolkninger med barnet

Forsøg at invitere barnet til at fortælle sin holdning til de fortolkninger, du har givet. Er der en grad af sandhed i fortolkningerne? Du kan bruges sætninger, som:

”Hvad sker der inden i dig?”

”Hvordan lyder det for dig?

”Kan du bruge det til noget?”

”Hvordan lyder det i dine ører?”

”Har du selv tænkt på det allerede?”

”Undrer det dig, at jeg siger det?”

4. Når barnet siger ”Det ved jeg ikke”

Der kan være mange årsager til at dit barn svarer ”Det ved jeg ikke”.

Det kan være fordi, du stiller for svære spørgsmål. Måske er du for langt fremme i din tænkning i forhold til, hvad barnet kan rumme. Så kan det hjælpe at sætte dit tempo lidt ned og overveje, hvordan du kan skrue ned for spørgsmålene.

Det kan også være fordi emnet er svært at snakke om. Så kan du forsøge at sætte dig ind i, hvad dit barn har brug for i jeres snak, for at åbne op. Hvad gør dit barn trygt i samtalen? Måske er det et emne, som dit barn ikke har lyst til at indvie dig i. Så kan du overveje, om dit barn har bedre gavn af at åbne op over for en anden voksen.

En anden årsag kan være, at emnet er svært for dit barn at sætte ord på. Der er mange mennesker – børn som voksne – der har svært ved at sætte ord på sit følelsesliv. Særligt mindre børn kan have svært ved at forstå, hvorfor de har det, som de har det. Så kan det hjælpe at spørge barnet: ”Kan du tegne det, du tænker på?”. Når børn tegner, kommer nogle af de tanker og følelser ofte frem, som de har svært ved at sætte ord på. På den måde kan de arbejde med det, der er svært.

5. Anerkend barnets reaktioner

Når du åbner for en svær samtale med dit barn, er det særdeles vigtigt, at du anerkendes barnets forsøg på at åbne op. Derfor skal du anerkende det barnet fortæller, uagtet om du er enig i det eller ej. Du kan bruge følgende sætninger:

”Jeg kan godt forstå, at du har det sådan, fordi…” eller ”Det er meget forståeligt”

”Det er normalt at føle sådan”

”Sådan tror jeg også, at jeg ville have det”

”Det er helt i orden, at du har de følelser og reaktioner”

6. Spørg ind til, hvad der kan hjælpe barnet

Ofte kan børn godt mærke, hvad de tror, kan hjælpe dem. Ved at spørge ind til dette, kan I sammen finde frem til, hvad der kan hjælpe for dit barn. Du kan bruge sætninger, som:

”Ville det egentlig være en hjælp, hvis…”

”Hvis du kunne trylle, hvad ville du så mest have lyst til at trylle anderledes?”

”Er der noget, der ville gøre det lettere for dig at tale om det?”

7. Tænk på dig selv som en elastik!

Som vi tidligere har nævnt, er børn og unges opmærksomhed ikke altid til at fastholde i længere tid ad gangen. Derfor er det ikke utænkeligt, at I må afbryde en samtale før, I er nået frem til dét, du havde i tankerne før samtalen. Her kan du tænke på dig selv som en elastik! Bliv ved med at invitere dit barn til at vende tilbage til jeres snak, når I er klar til det. Tal med dit barn om de emner, du ved, der er vigtige og vis, at I kan tale om alt.

 

Hvad kan jeg tale med mit barn om?

Mange forældre strander i samtalen med deres børn, efter de fx har spurgt dem om, hvordan deres dag har været. Det er sandsynligt, at dit barn ikke spontant bringer et samtaleemne på bane, og måske er du usikker på, hvad I kan snakke sammen om. Her er nogle eksempler på, hvilke emner du altid kan tale med dit barn om, og som kan åbne op for nogle dybere snakke:

• Jeres egen og andres familier
• Det, I hver især er glade for
• Det, I hver især savner
• Håb
• Det, I hver især ikke ved
• Venner
• Det, dit barn skal vide
• Hvordan man kan mærke, at nogen har det godt
• Hvordan man kan mærke, at nogen har det skidt
• Det, der mærkes pinligt
• Kærlighed
• Det, I hver især kede af
• At alle mennesker har alle slags humør
• Forskellige slags humør og hvorfor de forskellige slags humør kan komme på besøg
• Tro
• Det, I hver især ønsker for fremtiden
• Det, I hver især vrede over