Stil detektivspørgsmål til dit barns drilletanker

Tanker spiller en stor rolle i alle de følelsesmæssige problemer, vi oplever. Ofte skyldes det, at tankerne over tid har taget en form, hvor de på en uhensigtsmæssige måde overvurderer sandsynligheden af, at noget bestemt sker. Tankerne kan også have det med at undervurdere barnets evner til at klare bestemte ting. Vi kalder dem drilletanker.

Uhensigtsmæssige tankemønstre

Oplever dit barn angst, generthed eller usikkerhed, er der en stor sandsynlighed for, at barnets tanker bruger formlen: ”åh nej, bare [indsæt bestemt scenarie] ikke sker”. Denne måde at tænke på, beskytter barnet fra at ende i ubehagelige scenarier. Men bliver tankemønstret generelt for barnet, kan disse tanker også forhindre barnet i at opleve gode scenarier. Dette skyldes, at drilletankerne kan få barnet til at undgå alle de situationer, hvor det frygtede kan ske, også selvom sandsynligheden herfor er lille. Med andre ord, kan drilletankerne få barnet til at isolere sig fra bestemte steder eller situationer.

Sidder dit barn fast i nogle overbevisninger, som du kan mærke er uhensigtsmæssige for barnet? Det kan for eksempel være, at dit barn har oplevet mobning og over tid har opbygget en stor vrede indeni. Så har dit barn måske nogle svære tanker om, at ingen andre børn er til at stole på, fordi de kan finde på at mobbe. Tankerne kan også handle om, at dit barn ikke er i stand til at stå imod mobningen, og måske endda fortjener at blive mobbet. Drilletankerne kan altså tage mange forskellige former og kan handle om ting både inden i og uden for barnet.

Fra drilletanke til problem

Der er mange tanker, som kan have en uhensigtsmæssig indflydelse på dit barns følelser, og som med tiden kan gro lidt fast og blive til nogle følelsesmæssige problemer, som har brug for at blive løst.

Jo flere gange, vi tænker en tanke, jo mere begynder vi at tro på den. Det er både godt og skidt. Det er skidt, fordi vores negative tanker bliver forstærket jo flere gange, vi tænker den – og jo større bliver risikoen for, at det udvikler sig til noget problemfyldt. Den gode nyhed er, at vi kan bruge denne mekanisme til at lære at tænke nye og bedre tanker. Jo flere gange vi tænker noget andet end den gamle, negative tanke, jo mere vil denne nye tanke ”tage over” og skubbe drilletanken af banen.

Gå på detektivjagt

Men det kan være udfordrende overhovedet at finde på andre tanker at tænke, hvis alle ens tanker ligner hinanden.

Så kan det være godt at prøve at se sine tanker lidt udefra. Én af de måder, dit barn kan gøre dette på, er ved at stille kritiske spørgsmål til sine uhensigtsmæssige tanker. Vi kalder disse spørgsmål for detektivspørgsmål.

En detektiv er en person, der opklarer sager eller forbrydelser. Detektivens job er at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor leder detektiven efter spor, som kan bevise, at situationen har fundet sted.

Når dit barn har et følelsesmæssigt problem, er det en god idé at lege detektiv over for tankerne. Ligesom detektiven, skal barnet lede efter spor på, om tankerne taler sandt eller falsk. Det kan barnet gøre ved at stille detektivspørgsmål. Hvis du er heldig og bliver inviteret indenfor i barnets tanker, kan du måske få lov til at deltage i opklaringsarbejdet og hjælpe barnet med at lege detektiv.

Når barnet undersøger tankerne grundigt med detektivspørgsmålene, finder barnet som regel en masse huller og usandheder i tankerne. Når barnet opdager, at tanken ikke har ret, bliver det meget nemmere at lade tanken være og ikke spilde mere energi eller følelse på den.

Hvad er detektivspørgsmål?

Der er ikke nogen bestemte krav til, hvad detektivspørgsmål skal handle om. Det eneste krav er, at de skal hjælpe barnet med at undersøge, om tanken er til at tro på eller ej – om tanken er realistisk. Her kommer vi med nogle eksempler på detektivspørgsmål, som du kan bruge sammen med dit barn.

Eksempler på detektivspørgsmål:

• Hvilke beviser er der for, at tanken taler sandt?
• Hvilke beviser er der for, at tanken ikke taler sandt?
• Hvor overbevist er du om, at tanken er rigtig?
• Er der noget i situationen, der kan pege i en anden retning?
• Er det sket før, at tanken fik ret? Sker det hver gang?
• Er der nogensinde sket noget andet end det, tanken har sagt, ville ske?
• Hvad er det værste, der ville ske, hvis tanken havde ret? Hvad kunne der ellers ske?
• Hvad er det bedste, der kunne ske, hvis tanken havde ret?
• Kan der ske noget andet end det, jeg tænker?
• Hvad ville min ven/veninde tænke?
• Hvad er sandsynligheden for, at tanken har ret?
• Er det, jeg tænker sket for andre end mig?
• Kan tanken forstås på andre måder?
• Hvad ville jeg tænke, hvis jeg ikke havde det, som jeg har det?
• Skyldes mine forestillinger mine tidligere oplevelser?
• Hvis jeg havde andre tidligere oplevelser med mig i rygsækken, hvad ville jeg så tænke?
• Kan jeg tænke anderledes i denne situation?
• Hvordan vil jeg opfatte tanken om tre måneder?

Listen er langt fra udtømmende. Det kan være gavnligt at finde på jeres egne detektivspørgsmål, som undersøger lige netop dét, dit barn tænker.

Det kan tage lang tid at lære at mestre detektivtænkningen, og i begyndelsen kan dit barn have brug for din assistance. Gør detektivundersøgelsen til en sjov aktivitet ved for eksempel aftensmaden eller morgenmaden, indtil barnet har fanget teknikken og kan begynde at bruge den selv.

Det kan være en god idé at tage udgangspunkt i et konkret eksempel med barnets drilletanke fra dagen, der er gået. Har barnet for eksempel været nervøs for at holde et oplæg i klassen? Eller tænkt, at han eller hun ikke dur til noget i matematik? Så tal med barnet om, hvilke detektivspørgsmål I kan bruge til at undersøge denne konkrete drilletanke.

Sæt i gang!