Hos Myinnerme arbejder vi for at gøre familiers liv og samvær bedre – vores målgruppe er familier med børn i alderen 10-18 år, hvor børnene har følelsesmæssige udfordringer forårsaget af for eksempel for meget vrede eller angst. Vores redskab til at hjælpe disse familier er en app. En app med lytteøvelser med tilhørende animationer og illustrationer – og det er her, vi har brug for din hjælp til at illustrere vores kommende lytteøvelser.
Du bliver en del af:
- Et lille, men alsidigt hold, bestående af en børnepsykolog, en tech start-upper og en digital marketing nørd. Derudover har vi flere freelancere og andre kreative og entreprenante mennesker omkring os
- Et hyggeligt kontorfælleskab på Købmagergade
- En visuel identitet, som vi arbejder ud fra, hvor vi har arbejdet på nogle karakterer, men vi er også åbne over for dit personlige præg
- En rejse, hvor vi skal skabe et produkt, der vil gøre en forskel for forhåbentlig mange familier på verdensplan
For at passe ind i vores rejse, forestiller vi os, at du:
- Er en kreativ person med masser af gode ideer. Vi er en lille start-up, hvor der er mange bolde i luften, og det er vigtigt for os, at du kan følge med i det til tider høje tempo
- Kan lide at være på forkant inden for dit felt: Da vi er ved at skabe et helt nyt produkt, har vi brug for, at vores visuelle identitet er nytænkende og passer til målgruppen
- Er en grafisk håndværker, som kan skitsere fra bunden – så vi sammen kan brainstorme og visualisere på samme tid
- Har omkring 3 års erfaring fra en lignende stilling – da vi har brug for, at du kan denne type job på forhånd
- Er god til at samarbejde, da du skal arbejde tæt med resten af det grafiske team, iOS-udviklere, UX-designere etc.
Derudover har vi brug for, at du kan:
- Tegne i Illustrator
- Animere i After Effects
- Eksportere til Json-filer via Lottie
- Starte hurtigst muligt. Stillingen er i første omgang 6 måneder, men med mulighed for forlængelse
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, portofolio og CV samt link til portfolie via job@myinnerme.com.