{"id":908,"date":"2019-09-04T16:33:10","date_gmt":"2019-09-04T14:33:10","guid":{"rendered":"https:\/\/myinnerme.com\/?p=908"},"modified":"2019-10-09T11:56:35","modified_gmt":"2019-10-09T09:56:35","slug":"haandter-din-egen-vrede-over-for-dit-barn","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/myinnerme.com\/da\/haandter-din-egen-vrede-over-for-dit-barn\/","title":{"rendered":"H\u00e5ndter din egen vrede over for dit barn"},"content":{"rendered":"
\n
Hvorfor bliver vi vrede?<\/strong><\/h5>\n

Mennesker og pattedyr har deres instinkter til f\u00e6lles. Registrerer mennesker s\u00e5vel som pattedyr, at der er fare p\u00e5 f\u00e6rde, vil deres reaktioner falde i tre forskellige kategorier: De vil flygte, fryse eller angribe.<\/p>\n

Uanset om vi f\u00e5r impulsen til at flygte, fryse eller angribe, h\u00e6nger det sammen med, at en lille del af vores hjerne er blevet alarmeret, nemlig amygdala. Det er en slags alarmstation i hjernen. Uden den ville vi ikke kunne f\u00f8le frygt. S\u00e5 snart vi har registreret, at der er fare p\u00e5 f\u00e6rde, sendes et signal til amygdala, som igen aktiverer hele det sympatiske nervesystem.<\/p>\n

Adrenalin udskilles fra binyrerne og suser ud i blodbanerne. Det f\u00e5r blodet til at pumpe rundt i hele kroppen, musklerne til at stramme op, s\u00e5 jeg er klar til enten at l\u00f8be eller k\u00e6mpe for livet. Adrenalinet forst\u00e6rker samtidig din f\u00f8lelse af vrede og irritation, da det er funktionelle f\u00f8lelser i en kampsammenh\u00e6ng. Det er intet mindre end genialt.<\/p>\n

Tankernes magt<\/strong><\/h5>\n

Vores tanker spiller en afg\u00f8rende rolle for, hvorvidt vi kategoriserer noget som farligt eller ej. Hvis et andet menneske g\u00e5r ind i mig p\u00e5 fortovet, er det afg\u00f8rende, om jeg fortolker det, som om personen gjorde det med vilje eller blot snublede.<\/p>\n

Fortolker jeg, at det var overlagt, vil jeg med det samme registrere det som et angreb, og mit trusselssystem vil blive aktiveret. Mine tanker vil sende et signal til amygdala, som vil motivere mig til at angribe personen eller tage benene p\u00e5 nakken. Forestiller jeg mig, at det var et h\u00e6ndeligt uheld, vil jeg ikke se det andet menneske som en trussel, og der vil ikke v\u00e6re nogen grund til at angribe eller flygte.<\/p>\n

Kategoriseringen og fortolkningen af mine indtryk er med andre ord afg\u00f8rende for min reaktion. Tilskriver jeg p\u00e5 samme m\u00e5de min s\u00f8n Haralds adf\u00e6rd negative, manipulerende eller aggressive motiver, vil det p\u00e5 samme m\u00e5de v\u00e6re br\u00e6nde p\u00e5 b\u00e5let for min amygdala.\u00a0Derfor spiller kategoriseringen af andres adf\u00e6rd en v\u00e6sentlig rolle for min reaktion: De fortolkninger, vi har om, hvordan vi selv og vores b\u00f8rn burde v\u00e6re, og hvilke motiver, vi forestiller os, ligger til grund for vores b\u00f8rns adf\u00e6rd.<\/p>\n

“Tanker er lidt ligesom stoffer”<\/strong><\/h5>\n

Fortolkninger er tanker. Tanker er lidt ligesom stoffer. Er vi under indflydelse af en s\u00e6rlig tanke, vil den p\u00e5virke vores f\u00f8lelser og vores adf\u00e6rd. Derfor vil jeg i resten af indl\u00e6gget snakke om tanker som \u201dtankepiller\u201d. For ligesom piller er noget, vi kan tage eller lade v\u00e6re, kan vi ogs\u00e5 bestemme os for, hvilke tanker, vi vil indtage.<\/p>\n

Indtager vi den tankepille, at vores b\u00f8rn bevidst er ude p\u00e5 at manipulere med os, eller, at de g\u00f8r noget, fordi de er dumme eller dovne, vil det oftest g\u00f8re os mere vrede, end vi er i forvejen. Fordi vi forestiller os, at det er noget, de g\u00f8r overlagt. Forestillingen kan v\u00e6re rigtig eller forkert. For nuv\u00e6rende er det ligegyldigt.<\/p>\n

Det v\u00e6sentlige er, at den oplevelse, at vores b\u00f8rn bevidst modarbejder os, g\u00f8r os utrygge. Utrygge fordi vi som for\u00e6ldre ved, hvor vigtigt det er, at barnet lytter til os, at vi har styringen, da vi oftest ved bedst. I det \u00f8jeblik utrygheden melder sig, kan vi enten fryse, flygte eller angribe (blive vrede). S\u00e5 snart jeg har en forestilling, barnet ikke lever op til, vil frygten melde sig.<\/p>\n

Neurale glansbilleder<\/strong><\/h5>\n

Disse forestillinger kalder jeg \u201dneurale glansbilleder\u201d. Vi har alle sammen forskellige og mere eller mindre bevidste glansbilleder af vores b\u00f8rn. Vi har alle forestillinger om, hvad vores b\u00f8rn burde eller ikke burde. Du burde ikke blive S\u00c5 ked af det, S\u00c5 frustreret, S\u00c5 vred, brokke dig S\u00c5 meget. Du burde h\u00f8re efter, spise p\u00e6nt, hilse, hj\u00e6lpe mere til. Vi har alle mulige forestillinger om, hvad vores b\u00f8rn burde. I det omfang, hvor vores b\u00f8rn ikke lever op til de forestillinger, vil det ofte udl\u00f8se vrede.<\/p>\n

Ofte blev min vrede mod min s\u00f8n Harald udl\u00f8st i forbindelse med overgange. Hvis vi eksempelvis skulle ud ad d\u00f8ren. Her kunne glansbilledet have set nogenlunde s\u00e5dan her ud: Harald er glad og munter. Halvt syngende giver han sin lilles\u00f8ster et kys p\u00e5 kinden, er s\u00e5 opstemt, at han ikke kan v\u00e6re i sin egen krop, s\u00e5 han bliver n\u00f8dt til at hoppe lidt p\u00e5 stedet: \u201dS\u00e5 skal vi af sted, far! Sk\u00f8nt! Skal jeg selv tage min taske? N\u00f8j, jeg gl\u00e6der mig til at komme af sted, jeg kan n\u00e6sten ikke vente!\u201d.<\/p>\n

Helt s\u00e5 poleret beh\u00f8vede det nok ikke v\u00e6re, selvom det havde v\u00e6ret sk\u00f8nt. At han overkom overgangen uden protester, havde nok v\u00e6ret tilstr\u00e6kkeligt. Men det var ikke det, der skete.<\/p>\n

Harald protesterede gevaldigt og var alt andet end en blid lille engel. En af de hovedsagelige grunde til, at vores vrede opst\u00e5r, skal findes i den uoverensstemmelse, der opst\u00e5r imellem vores indre glansbillede af, hvordan vores b\u00f8rn burde v\u00e6re, og hvordan de er i virkeligheden. N\u00e5r de ikke lever op til den forestilling, bliver vi f\u00f8rst og fremmest utrygge. De fleste af os n\u00e5r ikke at m\u00e6rke den utryghed, men m\u00e6rker med det samme vreden.<\/p>\n

Vores opfattelse af b\u00f8rnenes motiver<\/strong><\/h5>\n

Udover det neurale glansbillede vores b\u00f8rn ikke lever op til, kan vi till\u00e6gge vores b\u00f8rn motiver, som i den grad er benzin p\u00e5 b\u00e5let for vores amygdala. Hvis Harald ikke tog sit eget t\u00f8j p\u00e5, selvom jeg havde bedt ham om det mange gange, kunne jeg till\u00e6gge ham f\u00f8lgende negative motiver: \u201dHan tester mig, han g\u00f8r det for at irritere mig, han tager sig med vilje ikke sammen, han v\u00e6lger bevidst ikke at lytte til mig.\u201d<\/p>\n

Det v\u00e6rste en kaptajn kan forestille sig, er et mytteri. Indimellem kan vi for\u00e6ldrekaptajner tro, nogle gange med rette, andre gange ikke, at vores b\u00f8rn er i gang med et bevidst mytteri. Hvis jeg er under indflydelse af den forestilling, at Harald er i gang med et mytteri, at han bevidst er ude p\u00e5 noget, vil det s\u00e6tte min amygdala i et yderligere alarmberedskab og mobilisere yderligere modangreb inde i mig.<\/p>\n

Modangrebet kan best\u00e5 i, at jeg bliver vred tilbage p\u00e5 det ydre plan, men det kan ogs\u00e5 best\u00e5 i, at jeg har spidse eller ford\u00f8mmende tanker rettet mod Harald p\u00e5 det indre plan.<\/p>\n

Hvad g\u00f8r vi?<\/strong><\/h5>\n

Derfor kan det betale sig at konfrontere glansbilledet ved at finde gode grunde til, at mit barn g\u00f8r det, som irriterer mig. Begynder jeg at finde gode grunde til, at mit barn g\u00f8r, det mit barn g\u00f8r, vil det umiddelbart mindske uoverensstemmelsen mellem, hvordan mit barn burde v\u00e6re, og hvordan mit barn er, som g\u00f8r mig utryg og siden vred. Det vil ikke stoppe vreden. Men det vil ofte tage det giftigste ud af den, idet barnet ikke l\u00e6ngere vil m\u00e6rke vreden som et personligt angreb mod det.<\/p>\n

Hvis jeg laver den \u00f8velse tilstr\u00e6kkeligt mange gange, vil jeg opleve, at min vrede bliver mere klar, og jeg vil ikke miste fatningen p\u00e5 samme m\u00e5de. I mit eksempel med Harald er hans gode grunde til ikke at ville med ud ad d\u00f8ren tydelige: Han er i gang med en sjov aktivitet, han er lige i flow med noget, han vil ikke ud ad d\u00f8ren, han synes trapperne virker uoverskuelige osv.<\/p>\n

Udover at det hj\u00e6lper vores egen vrede kan det ogs\u00e5 g\u00f8re vores b\u00f8rn mere samarbejdsvillige, hvis vi udtrykker de gode grunde: \u201dJa, det er super tr\u00e6ls, at du skal afsted, lige n\u00e5r du er s\u00e5 godt i gang med noget. (pause). Og det er alts\u00e5 nu, vi skal afsted. Jeg gider ikke, at vi skal stresse ud ad d\u00f8ren.\u201d<\/p>\n

Hvis barnet stadigv\u00e6k mods\u00e6tter sig, m\u00e5 for\u00e6ldre ikke v\u00e6re bange for at blive mere bestemte og h\u00e6ve stemmen. S\u00e5 l\u00e6nge, man holder sig p\u00e5 egen banehalvdel og fort\u00e6ller, hvad man selv vil have uden at vurdere barnet, tager barnet ikke skade!<\/p>\n

Dette blogindl\u00e6g er skrevet af autoriseret psykolog og forfatter Frej Prahl. Han har for nyligt udgivet bogen \u201cAargh! Den sunde vrede i familielivet”.<\/em><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvorfor bliver vi vrede? Mennesker og pattedyr har deres instinkter til f\u00e6lles. Registrerer mennesker s\u00e5vel som pattedyr, at der er fare p\u00e5 f\u00e6rde, vil deres reaktioner falde i tre forskellige kategorier: De vil flygte, fryse eller angribe. Uanset om vi f\u00e5r impulsen til at flygte, fryse eller angribe, h\u00e6nger det sammen med, at en lille […]<\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":904,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"yoast_head":"\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\t\n\t\n\n\n\t\n